Olaf Liljekrans
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
(bliver trukket ud af Huset af Inge-
borg.)
Faksimile
5 Ark.
Hemming,
Arne fra Guldviks Svend,
i
«Olaf Liliekrans.»
Arne fra Guldviks Svend,
i
«Olaf Liliekrans.»
Skuespil i 3 Akter,
Udleveret til ˹Harald A. Nielsen˺
den ˹i November 1856˺
den ˹i November 1856˺
Faksimile
Faksimile
Første Akt.
1te Scene.
Chor
(udenfor tilvenstre.)
Hvi sover du saa tungt og saa længe!
2denScene.
(Arne fra Guldvik med sine Slægt-
ninge, Spillemænd og Følge viser sig
i Baggrunden til Høire paa den an-
den Side af Elven. Strax efter dem
kommer Hemming.)
ninge, Spillemænd og Følge viser sig
i Baggrunden til Høire paa den an-
den Side af Elven. Strax efter dem
kommer Hemming.)
Arne
.Hvor er Hemming?
(træder ind.)
Her!
Arne
.– gaa mig tilhaande.
Det var Jomfru Ingeborg – hun
vilde, – og saa –
vilde, – og saa –
Arne
.– vi sidde fast.
Faksimile
(uvis.)
Veien? Ja, jeg er lidet
kjendt heroppe, men –
kjendt heroppe, men –
Arne
.– hedder Arne fra Guldvik.
(der imidlertid har faaet Øie paa
Levningerne af Broen.)
Levningerne af Broen.)
Ei, det har
liden Nød; her komme vi over.
liden Nød; her komme vi over.
Arne
.– ikke det strax?
(og Alle gaa over Elven og komme
ned i Forgrunden.)
ned i Forgrunden.)
Arne
.– hvor er nu Ingeborg igjen?
Bagved, oppe i Lien. (Viser ud
tilhøire.) Hun leger med sine Brude-
piger; grønne Kviste hente de ned
fra Hæggetræerne og jages dermed
under Lyst og Latter.
tilhøire.) Hun leger med sine Brude-
piger; grønne Kviste hente de ned
fra Hæggetræerne og jages dermed
under Lyst og Latter.
Arne
.– saa ilde optugtet.
(vil tale, men afbrydes.)
Faksimile
Arne
.– ilde optugtet, siger jeg.
Huusbond! I skulde aldrig giftet
Jer Datter ind i Fru Kirstens Æt. Fru
Kirsten og hendes Frænder ere høibaarne
Folk, og –
Jer Datter ind i Fru Kirstens Æt. Fru
Kirsten og hendes Frænder ere høibaarne
Folk, og –
Arne
.– og Sølv i Skabet.
Ja, men Eders Grander gjør sig ly-
stige over det Forlig, som I har slut-
tet med hende.
stige over det Forlig, som I har slut-
tet med hende.
Arne
.– at de unde mig ilde.
De sige, at I har givet Slip paa Jer
lovlige Ret for at faa Jomfru Ingeborg
gift med Olaf Lilliekrans; ja, jeg
skulde vel ikke nævne det, men der
er gjort en Nidvise om Jer, Huusbond.
lovlige Ret for at faa Jomfru Ingeborg
gift med Olaf Lilliekrans; ja, jeg
skulde vel ikke nævne det, men der
er gjort en Nidvise om Jer, Huusbond.
Arne
.– engang Tag i ham, saa – –
Ei Huusbond! saa kjender I den
da? Er der Nogen, som har dristet sig
til at synge den for Jer?
Faksimile
da? Er der Nogen, som har dristet sig
til at synge den for Jer?
Arne
.– er det ikke sandt, Hemming?
Jo, Huusbond!
Arne
.– ikke sandt, Hemming?
Jo, Huusbond! (hviskende:) Men
Huusbond, det er ilde betænkt at sige
Sligt; Fru Kirsten er hoffærdig over
sin Byrd; hun mener der times
Jer en Hæder ved dette Giftermaal;
lidet kan I vide, hvorlunde hun ag-
ter at tee sig mod sine Gjæster.
Huusbond, det er ilde betænkt at sige
Sligt; Fru Kirsten er hoffærdig over
sin Byrd; hun mener der times
Jer en Hæder ved dette Giftermaal;
lidet kan I vide, hvorlunde hun ag-
ter at tee sig mod sine Gjæster.
Arne
.– See hid; hvo kommer der?
(med et Udraab:)
Fru Kirsten Lilie-
krans!
krans!
3die Scene.
De Forrige. Kirsten med Følge.
Faksimile
Fruen
.– Olaf, som ikke er at see!
(der ser fort ud tilhøire.)
Der kommer
Jomfru Ingeborg! (afsides.) Hvor fager
skrider hun forrest i Flokken!
Jomfru Ingeborg! (afsides.) Hvor fager
skrider hun forrest i Flokken!
En Svend
.Det kan I lide paa.
(afsides, sukkende, idet han fremdeles
seer ud tilvenstre.)
seer ud tilvenstre.)
Lyksalig er Olaf,
der skal eie hende!
der skal eie hende!
4de Scene
De Forrige. Ingeborg og Piger.
Fruen
.– Ikke er Olaf med heroppe.
(nærmer sig.)
Ei med?!
Fruen
.– han maa findes.
(hviskende til Arne.)
Huusbond, kom
ihu, jeg har varet Jer ad!
ihu, jeg har varet Jer ad!
Arne
.– det tænkte jeg nok.
(dæmpet:)
Fruen
.– bryder sit Ord, men ––
(og de Andre.)
Hvad nu? Siig frem –!
Fruen
.Vi maa vente dermed.
Ha, Tort og Skam!
Fruen
.– saavel som Bruden –
(og de Andre.)
Olaf!
Fruen
.– fra Hjem og Brud.
(og de Andre.)
Flygtet!
Arne
.Ti stille!
(sagte til Arne.)
Jomfru Ingeborg har
Ret; bedst er det, I bryder Forliget.
Ret; bedst er det, I bryder Forliget.
Fruen
.Olaf er bjergtagen!
(og de Andre.)
Bjergtagen!
Arne
.– ham vil jeg spørge ad.
(ængstelig:)
Huusbond! Huusbond!
Arne
.Hvad nu?
Faksimile
Lad ham gaa! Seer I ikke, hvem
det er?
det er?
Ingeborg
.– lært Nøkkens Sange.
Lad ham gaa, lad ham gaa!
5te Scene.
De Forrige. Thorgjerd.
Arne
.Hvad er det?
Der kan I høre!
6te Scene.
De Forrige, uden Thorgjerd.
Arne
.– tro ham ikke!
Men det er dog Sandhed det med
Bruden, som blev borte paa Bryllups-
kvælden.
Bruden, som blev borte paa Bryllups-
kvælden.
Ingeborg
.– Fæstemands Hu og Hjerte.
(sagte og inderligt:)
Herren signe Jer
for de Ord!
for de Ord!
Faksimile
Ingeborg
.Hvad nu?
(staar nedslaaet.)
Ingeborg
.– som jeg lidet mener.
(vil gaa.)
Ingeborg
.Vent Hemming!
7de Scene
Hemming. Ingeborg.
Ingeborg
.– spænd dem vel til!
(knæler ned og fæster hendes Skospænde.)
Ingeborg
.– jeg siger, det er derfor –
(fremdeles beskjæftiget som før.)
Ja, ja,
jeg hører nok!
jeg hører nok!
Ingeborg
.– gaaet Dig Noget imod?
Kræver I, at jeg ærligt skal sige Jer –
Ingeborg
.Javist gjør jeg.
Saa maa I da vide –
Ingeborg
.– er det nok med Skoene.
Faksimile
(reiser sig.)
Ingeborg
.– for de Ord», ret som om –
Ak, Jomfru Ingeborg! engang var I
mig saa god; men nu, siden I er ble-
ven stor og fuldvoxen Jomfru – og mest,
kan jeg tro, siden I gav Jert Fæstensord –
mig saa god; men nu, siden I er ble-
ven stor og fuldvoxen Jomfru – og mest,
kan jeg tro, siden I gav Jert Fæstensord –
Ingeborg
.Hvad saa?
Aa nei, Intet! – (Pause.) Kan I
mindes, vi har været heroppe engang før?
mindes, vi har været heroppe engang før?
Ingeborg
.– Jeg mindes aldrig.
I var løbet efter Jer brogede Gjed, og
jeg skulde nu følge Jer, som jeg altid
pleiede, – ja det er længe siden, men
jeg kommer det ihu, som om det var
idag; lige dernede ligger Myren, som –
jeg skulde nu følge Jer, som jeg altid
pleiede, – ja det er længe siden, men
jeg kommer det ihu, som om det var
idag; lige dernede ligger Myren, som –
Ingeborg
.– vi hørte Bjørnen?
Ja, ret dengang.
Faksimile
Ingeborg
.– fandt Gjeden igjen.
Nei, det var mig, som fandt den først.
Ingeborg
.– deroppe under Uren.
Og saa tog I Jert Strømpebaand –
Ingeborg
.Og bandt den.
Ja, for vi skulde sanke Jordbær.
Ingeborg
.– Næverskrukke til mig.
Men saa var det, vi hørte –
Ingeborg
.– den var blødest.
Og saa tog jeg dig paa Armen –
Ingeborg
.– vi var, begge To!
Ja, jeg var nu meest ræd for din
Skyld!
Skyld!
Ingeborg
.– finde min Fæstemand.
Ak, jeg glemte Jer Fæstemand; jeg
glemte, at I er min Herres Datter.
glemte, at I er min Herres Datter.
Ingeborg
.– bliver jeg derved.
Faksimile
Jeg vil ingen Trøie have; jeg tjener
Jer hverken for Guld eller Sølv, hver-
ken for Kost eller Ridderklæder. Men
nu gaar jeg; hvad jeg mægter, det
skal jeg gjøre, naar jeg veed, det glæder
Jer. –
Jer hverken for Guld eller Sølv, hver-
ken for Kost eller Ridderklæder. Men
nu gaar jeg; hvad jeg mægter, det
skal jeg gjøre, naar jeg veed, det glæder
Jer. –
Ingeborg
.– rig er min Fæstemand?
Hvor rig han er; skal jeg ikke kunne
sige; men om hans Farfader hedder
det i Visen:
sige; men om hans Farfader hedder
det i Visen:
«Han mægter at klæde i Gyldenskrud
Vel hundrede Terner til sin Brud!»
Saa mægtig er nu vel ikke Olaf Lilie-
krans, men han eier dog baade Gaard
og Grunde.
krans, men han eier dog baade Gaard
og Grunde.
Ingeborg
.– hvad eier Du?
(sukkende.)
Min Armod, det er det Hele!
Faksimile
Ingeborg
.– ikke meget, Hemming!
Nei, det er ikke meget, Jfr: Ingeborg!
Ingeborg
.– han er min Ven!
(i høieste Glæde.)
Ingeborg! nei, er
det sandt som du siger, da maa jeg
tifold prise min Armod.
det sandt som du siger, da maa jeg
tifold prise min Armod.
Ingeborg
.– baade leve og dø!
(som ude af sig selv.)
Ingeborg, Inge-
borg! da skal Intet skrække mig mere!
Ei, at du har en Fæstemand, ei at du
er min Huusbonds Datter; ja saa-
sandt jeg lever, jeg røver dig endnu
inat!
borg! da skal Intet skrække mig mere!
Ei, at du har en Fæstemand, ei at du
er min Huusbonds Datter; ja saa-
sandt jeg lever, jeg røver dig endnu
inat!
Ingeborg
.– see der – tag den!
(Hun tilkaster ham en Ring.)
8de Scene.
Hemming. Senere Olaf.
Faksimile
Den gyldne Ring, den har hun mig
skjænket,
skjænket,
Saa er hun mig endnu baade huld og god!
Hun mente det ikke, det var Skrømt,
naar hun lod
naar hun lod
Som hun var saa bitterlig krænket.
Alt vil jeg friste, Alt tør jeg vove!
(nedslaaet:)
Og dog, jeg er jo saa fattig en Svend,
Og imorgen skal hun føres for Alteret hen!
(rask.)
Men Brudgommen færdes i de vilde Skove;
O, hvis han aldrig mere kom igjen!
(vil ile ud, men standser med et Udraab:)
Olaf! – der er han!
Olaf
.– den forvildende Gaade.
(vil gaa.)
Olaf
.– standse mig ikke!
Hvad ligger Jer paa Sinde?
At I færdes tre samfulde Dage herinde.
(betragter ham nærmere.)
Hvad øver I der for sælsom en Leg?
Eders Kind er hvid, Eders Pande er bleg.
Olaf
.– været i Alfeleg.
Gud staa os bi!
Olaf
.– Jord eller Himmel.
(ængstelig.)
Hr: Olaf! følg med til Jer
Moders Gaard!
Moders Gaard!
Olaf
.– de blinkende Rader.
Det er kun Maanen, som skinner paa
Alle de duggede Blade!
Olaf
.– let lokkende Kvæde?
I feiler; det er Elven, som suser dernede.
Faksimile
Olaf
.– i Dandsen skride?
Ei Herre! det er kun Taager, som glide
Ned over Elven – (afsides.) Hjælpe mig
Gud!
Gud!
Olaf
.– kommer min Brud.
Eders Brud! I veed da –?
Olaf
.– saa ung og prud.
(korser sig.)
Alle hellige Mænd! saa er det dog sandt!
Olaf
.– jeg red, det mindes jeg ei!
(afsides.)
Og Bruden, som Spillemanden
fortalte om, hun maatte jo ogsaa følge –
Olaf
.– væne, hviskende Lunde.
Herr Olaf! Herr Olaf! Hvor turde I
friste Sligt?
Olaf
.– Du Lykken finde!
I har sovet og drømt!
Faksimile
Olaf
.– jeg Alfepigen igjen.
(træder forbauset tilbage:)
Hvad nu! har I vaagen fundet –?
Olaf
.–for evig bundet!
Og det er Bruden, I venter her?
Olaf
.– snart er hun nær.
(afsides.)
Hans Sjel er hildet, hans
Sind er sygt;
Sind er sygt;
Alt skal Fru Kirsten vide!
(høit.)
I tør da færdes foruden Frygt
Heroppe?
Olaf
.– i Drømme blide!
(gaar.)
Alt imorgen skal hans Bryllup staa;
Men sin Fæstemø agter han lidet paa.
Lidet veed han, at hun er nær,
Og mindre, at hun har en Anden kjær! –
Han færdes forvildet i Skoven omkring;
Faksimile
Og mig gav Ingeborg den gyldne Ring! –
Hvad jeg har seet, skal hans Moder kjende;
Alle Helgene veed, hvor dette skal ende!
(gaar ud tilvenstre.)
10de Scene.
Chor
(udenfor tilvenstre:)
Fra listige Alfer i Lunden!
11te Scene.
Fru Kirsten. Hemming.
(kommer fra venstre.)
Her var han –
see – – nei, nu er han borte!
see – – nei, nu er han borte!
Fruen
.
{
<...>
}– som skulde komme?
Ja, men hvem han meente, kunde
jeg ikke ret blive klog paa; thi hans
Tale var sælsomt forvildet. – Ingeborg
meente han ikke – det er vist!
jeg ikke ret blive klog paa; thi hans
Tale var sælsomt forvildet. – Ingeborg
meente han ikke – det er vist!
Fruen
.– vi finde ham fat.
Faksimile
(idet han seer ud tilhøire.)
See, see der,
i Maaneskinnet, paa Bakken ved El-
ven – ja forvist tror jeg –
i Maaneskinnet, paa Bakken ved El-
ven – ja forvist tror jeg –
Fruen
.– det er Olaf!
Der er To – en Kvinde staar hos –
Fruen
.Alle gode Aander!
Han viser ud over Bygden, som om –
der gaar de Begge!
der gaar de Begge!
Fruen
.– bringer Olaf hid!
Men tør I ogsaa –?
Fruen
.– foer vild paa Fjeldet.
I kan lide paa mig, Fru Kirsten!
(gaar ud tilvenstre.)
12te Scene.
Fruen. Olaf. Alfhild.
Olaf
.– I vakt mig; nu er Alting ude!
13de Scene.
Faksimile
De Forrige. Arne. Ingeborg. Hemming,
Bryllupsgjæster og Følget.
Bryllupsgjæster og Følget.
(kommer mod de Andre fra venstre.)
Arne
.Jeg har Jert Ord.
(sagte og triumpferende, idet han tager
Ringen frem:)
Ringen frem:)
Og jeg har Ingeborgs
røde Guldring!
røde Guldring!
Ingeborg
.– selv tage Vare derpaa.
(staar et Øieblik forbløffet, da Ingeborg
tager Ringen fra ham; der˹paa˺ følger han
langsomt efter de Andre, der gaa ud
tilvenstre.)
tager Ringen fra ham; der˹paa˺ følger han
langsomt efter de Andre, der gaa ud
tilvenstre.)
Anden Akt.
6te Scene.
Fru Kirsten
.– fattig og veg af Sind – vi
faa see, vi faa see!
faa see, vi faa see!
Faksimile
7de Scene.
Fruen. Hemming.
(kommende fra høire; for sig selv:)
Intet Sted er Ingeborg at finde; hun læg-
ger mig i Jorden, det er vist. Igaar var
hun mild mod mig; hun gav mig sin
Armring; men saa tog hun den fra
mig igjen, og idag vil hun aldrig saa
meget som glytte til den Side, jeg gaar.
ger mig i Jorden, det er vist. Igaar var
hun mild mod mig; hun gav mig sin
Armring; men saa tog hun den fra
mig igjen, og idag vil hun aldrig saa
meget som glytte til den Side, jeg gaar.
Fruen
.– uden skjellig Grund.
Ei, min høie Frue, hvad skulde –
Fruen
.– ikke freidig tilsinds!
(truffen:)
Ikke freidig? Jeg?
Fruen
.– som huer dig godt.
Alle Helgene!
Fruen
.– dig god igjen.
Fruen
.– grant kan du tro.
(afsides.)
Himmel! – hun maa have
mærket paa Ingeborg, at – –
mærket paa Ingeborg, at – –
Fruen
.– seer ei Udvei dertil. –
(i høieste Bestyrtelse.)
Ak, Fru Kirsten!
min ædle, høie Frue! fortørnes ikke!
min ædle, høie Frue! fortørnes ikke!
Fruen
.– vel jeg fortørnes?
(vedblivende.)
Jeg har stridt og kjæm-
pet mod denne usalige Elskov, saalæn-
ge jeg mægtede, og det tror jeg forvist,
at hun har med.
pet mod denne usalige Elskov, saalæn-
ge jeg mægtede, og det tror jeg forvist,
at hun har med.
Fruen
.– hun er dig god?
Ja næsten!
Fruen
.– tatt tilhobe derom?
Ja, men kun een, kun een eneste
Gang, det sværger jeg.
Gang, det sværger jeg.
Faksimile
Fruen
.– vi nys talte om.
(fortumlet av Glæde:)
I! Vil I det,
Fru Kirsten! Ak, Gud og Helgene! jeg
tør neppe tro derpaa. (standser.) Men
Hr: Olaf, Eders Søn! hvad mener I,
han vil sige?
Fru Kirsten! Ak, Gud og Helgene! jeg
tør neppe tro derpaa. (standser.) Men
Hr: Olaf, Eders Søn! hvad mener I,
han vil sige?
Fruen
.– jeg vel sørge for.
(trohjertig.)
Ja, forsandt han er ogsaa
bedst tjent dermed, for jeg veed, hun
er ham ei god af Hjertet.
bedst tjent dermed, for jeg veed, hun
er ham ei god af Hjertet.
Fruen
.vel mærket, Hemming.
Har I! Ja, I er ˹saa˺ klog, Fru Kirsten!
Og jeg, som tænkte, at jeg var den Eneste,
som havde mærket det. (Betænkeligt.)
Men mener I, at Hr: Arne vil give
sit Minde?
Og jeg, som tænkte, at jeg var den Eneste,
som havde mærket det. (Betænkeligt.)
Men mener I, at Hr: Arne vil give
sit Minde?
Fruen
.– vil nok lykkes.
Faksimile
Mener I? Ak, men jeg er jo dog saa
fattig en Svend.
fattig en Svend.
Fruen
.– selv er rede dertil.
Tak, tak, Fru Kirsten! Himlen lønne
Jer for Eders gode Sind.
Jer for Eders gode Sind.
Fruen
.– har tatt sammen.
Det lover jeg.
Fruen
.– ikke langt fra Haanden.
(for sig selv.)
Nei, dette her er mig som
en forunderlig, gjækkende Drøm. Inge-
borg og jeg, vi skulde faa hinanden!
Ak, kan det være sandt? Saa høit tur-
de jeg aldrig tænke; det var mig hver
Morgen som jeg havde gjort en forma-
stelig Gjerning, naar jeg om Natten blot
drømte derom. – Hm! jeg veed forresten
ret vel, at det ikke er for min Skyld,
Fru Kirsten gjør sig al den Besvær. Hun
har Noget isinde; det gjælder for hende
at bryde Forliget med Hr: Arne, og nu
hun har mærket, at Ingeborg er mig
god, saa vil hun bruge det til Paaskud!
Ja ja, jeg har saa tidt varet Huusbond
ad, men han vil aldrig tro mig.
en forunderlig, gjækkende Drøm. Inge-
borg og jeg, vi skulde faa hinanden!
Ak, kan det være sandt? Saa høit tur-
de jeg aldrig tænke; det var mig hver
Morgen som jeg havde gjort en forma-
stelig Gjerning, naar jeg om Natten blot
drømte derom. – Hm! jeg veed forresten
ret vel, at det ikke er for min Skyld,
Faksimile
Fru Kirsten gjør sig al den Besvær. Hun
har Noget isinde; det gjælder for hende
at bryde Forliget med Hr: Arne, og nu
hun har mærket, at Ingeborg er mig
god, saa vil hun bruge det til Paaskud!
Ja ja, jeg har saa tidt varet Huusbond
ad, men han vil aldrig tro mig.
Fruen
.– fører sin Datter did.
Tak, tak, Fru Kirsten! Forsandt, I
gjør en god Gjerning mod os Alle.
(gaar ud tilvenstre.)
gjør en god Gjerning mod os Alle.
Kirsten
.– det maa, det skal lykkes.
8d Scene
Hemming. Arne.
(kommer fra Venstre med en Ølbolle
skjult under Koften.)
skjult under Koften.)
Arne
.Er der Ingen?
Faksimile
Nei, kom I kun, Huusbond!
Arne
.– hørte Fru Kirsten.
Nu er hun gaaet – kom I kun!
Arne
.Fru Kirstens Huus.
Ei, Huusbond! er der nu igjen Ufred
mellem Jer?
mellem Jer?
Arne
.– paa fornemme Drikkevarer.
Ja ja, Huusbond! jeg har jo varet
Jer ad. –
Jer ad. –
Arne
.– paa et Herremandsbord.
Ja, Fru Kirsten handler ilde med Jer, –
det er vist –
det er vist –
Arne
.– Der, sæt dig ned og drik!
(modtager Bollen og sætter sig.)
Arne
.– vi vare vel hjemme.
Ja, mig huer det ikke her i Bryl-
lupsgaarden.
lupsgaarden.
Faksimile
Arne
.– Ølkruset mellem os –
Medens Jomfru Ingeborg sad ved Væven
og baldyrede Roser og alskens Blomster
i Liindugen –
og baldyrede Roser og alskens Blomster
i Liindugen –
Arne
.– vort gamle Levesæt.
Men da er der Ingen, som slaar Væven
og synger liflige Viser dertil.
og synger liflige Viser dertil.
Arne
.– jeg mærker det nok.
Men ifald I vilde, saa kunde det
jo endnu gjøres om.
jo endnu gjøres om.
Arne
.– Næver og banker ham.
Ja, vel er det, om I tager vare paa hen-
de, for Olaf agter hende ikke stort, det tror
jeg vist.
de, for Olaf agter hende ikke stort, det tror
jeg vist.
Arne
.– mener Du det?
Mindes I Alfhild, den fattige Pige,
som fulgte med fra Fjeldet igaar?
som fulgte med fra Fjeldet igaar?
Faksimile
Arne
.Hun er vakker!
(reiser sig.)
Saa tykkes Olaf med.
Arne
.Hvad skal det sige?
Olaf har hende kjær! Tidt og mange
Gange gjæstede han hende deroppe – –
Hvad Fru Kirsten har snakket Jer for,
maa I aldrig tro.
Gange gjæstede han hende deroppe – –
Hvad Fru Kirsten har snakket Jer for,
maa I aldrig tro.
Arne
.– jeg kjender dig nok.
Ei, Huusbond, kunde I tro, at – –
Arne
.– havde Sind til dig.
(forlegen.)
Til mig – hvor kunde I
vel falde paa – –
vel falde paa – –
Arne
.– skal nu gaa for sig?
Herude skal de Alle forsamles, saa føl-
ge de Brud og Brudgom til Høitids-
bordet, og derfra til Kirken.
ge de Brud og Brudgom til Høitids-
bordet, og derfra til Kirken.
9de Scene.
Faksimile
De Forrige. Kirsten. Olaf. Ingeborg.
Gjæster. Karle. Piger.
Gjæster. Karle. Piger.
(taler strax hviskende med Ingeborg.)
Fruen
.– din Huusbond er sindet?
(sagte.)
Ak, Fru Kirsten! Jeg har kun
ringe Fortrøstning, hvis ikke I hjælper
til. –
ringe Fortrøstning, hvis ikke I hjælper
til. –
Ingeborg
.– Haab, Du taler om?
Ak, jeg tør ikke selv tro derpaa; men
Fru Kirsten mener det vel med os. –
Hun vil snart vise Jer, at – –
Fru Kirsten mener det vel med os. –
Hun vil snart vise Jer, at – –
Fruen
.– har stundet efter.
(afsides.)
Der bryder det løs!
Fruen
.– og kjærligt Samliv.
(afsides, studsende:)
Hvad nu?
Fruen
.– Haand og Mund.
(som før.)
Alle
.Det love vi!
(sagte:)
Faa du Skam, saa forbandet du
løi for mig!
løi for mig!
Arne
.– Fru Kirsten sviger mig.
(sagte.)
O, saa er det da forbi med
mig; en Daare var jeg, at jeg stolede
paa hende!
mig; en Daare var jeg, at jeg stolede
paa hende!
Arne
.– saa skeer det gjerne.
(afsides.)
Hvad agter hun sig nu til?
Olaf
.Alfhild!
O vee, nu forstaar jeg –
Fruen
.– Vil I beskjæmme os Alle!
(til Ingeborg, med hvem han imidlertid
har hvisket.)
har hvisket.)
Saa hænger det sammen,
det sværger jeg Eder til! Fru Kirsten og
jeg har ikke forstaaet hinanden.
det sværger jeg Eder til! Fru Kirsten og
jeg har ikke forstaaet hinanden.
Faksimile
Ingeborg
.– Jeg byder dig!
Nei, nei, det tør jeg ikke; hun vil
da mærke, at det var Eder, jeg tænkte
paa! (Efter en Stund vedbliver han at hviske
med Ingeborg.)
da mærke, at det var Eder, jeg tænkte
paa! (Efter en Stund vedbliver han at hviske
med Ingeborg.)
10de Scene.
De Forrige. Alfhild.
Arne
.Du er en listig Hund!
(vil gaa med de Andre, men holdes
tilbage af Ingeborg.)
tilbage af Ingeborg.)
Ingeborg
.– med Olaf Liliekrans!
Ak, hvordan skal det hindres?
Ingeborg
.– i Alles Paasyn!
Ingeborg!
Ingeborg
.– sadlet og rede!
Hvad! I vil? –
Ingeborg
.– vaer mig ad, naar Tid er. (gaar.)
11te Scene
Alfhild. Senere Hemming.
Chor
(udenfor.)
Ingeborg saa veen en Kvinde.
(lister sig under Choret ind fra Venstre.)
Hesten staar opsadlet! Nu et lonligt
Tegn til Ingeborg og saa afsted! (gaar
ud tilhøire bag Huset.)
Tegn til Ingeborg og saa afsted! (gaar
ud tilhøire bag Huset.)
Alfhild
.– være i dit Brudekammer.
(kommer hurtig fram bag ved Huset
med Ingeborg.)
med Ingeborg.)
Nu er det Tid! Hesten
staar saadlet bag ved Staburet.
staar saadlet bag ved Staburet.
Ingeborg
.– Kirkedøren – ei saa?
Jo jo, vær ganske tryg; og i Gilde-
huset har jeg stængt baade Døre og Lu-
ger; der er tykke Jernringe for – Ingen
kan slippe ud!
huset har jeg stængt baade Døre og Lu-
Faksimile
ger; der er tykke Jernringe for – Ingen
kan slippe ud!
Ingeborg
.– Alfhild har tatt om.
Ja didop! Der vil Ingen søge os!
(De ile ud tilvenstre.)
Tredie Akt.
3die Scene.
Olaf. Alfhild.
Olaf
.– O Christ, hvad har jeg gjort!
4de Scene.
Ingeborg og Hemming.
(De komme efter en Pause ind fra Høire.)
(De komme efter en Pause ind fra Høire.)
Ingeborg
.– og lyst og fredsomt.
Ja, her skal vi leve godt sammen!
Ingeborg
.– givet sit Minde.
Det gjør han aldrig!
Faksimile
Ingeborg
.– Stue til at boe i.
Her er nok af dem. Over hele Dalen
ligge øde Huse; Alt staar endnu, som
dengang de sidste Mennesker døde bort i
den store Landfarsot for mange Aar si-
den. –
ligge øde Huse; Alt staar endnu, som
dengang de sidste Mennesker døde bort i
den store Landfarsot for mange Aar si-
den. –
Ingeborg
.– leve et deiligt Liv.
Ja forvist, et deiligt Liv! Jeg fisker
og jager, og du sanker Bær imens og
seer Huset tilrette.
og jager, og du sanker Bær imens og
seer Huset tilrette.
Ingeborg
.– Du tage vare paa!
Ja ja da, som du vil. O, et lystigt
Liv skal vi leve! (standser og tilføier
noget forknyt:) Men naar jeg ret tænker
mig om – – jeg har hverken Bue eller
Fiskeredskaber med.
Liv skal vi leve! (standser og tilføier
noget forknyt:) Men naar jeg ret tænker
mig om – – jeg har hverken Bue eller
Fiskeredskaber med.
Ingeborg
.– gaa mig tilhaande.
Faksimile
Det gjør jeg saa gjerne!
Ingeborg
.– jeg staar og gaar i.
Det var ilde betænkt af dig!
Ingeborg
.– jeg har Brug for.
Og blive hængt som Tyv!
Ingeborg
.– vi blive her, eller – –
Ja, hvor skulde vi ellers ty hen?
Ingeborg
.– Mennesker leve her.
Jovist kan de leve!
Ingeborg
.– reiser ned til min Fader.
Men hvad skal der blive af mig?
Ingeborg
.– ride i Krigen!
I Krigen? Og blive slaaet ihjel!
Ingeborg
.– Fader være dig imod.
Ja, men om de nu slaa mig ihjel?
Chor
. (udenfor langt borte:)
Skal hun med Livet bøde!
Faksimile
Ingeborg! Ingeborg! De ere ef-
ter os!
ter os!
Ingeborg
.– skal vi ty hen?
Ja, hvor kan jeg vide –
Ingeborg
.– kan stænges indenfor.
Ja, men – –
Ingeborg
.– de ere langt borte.
Ja ja da! Ak, bare de ikke faa os
fat. (gaar ind i Huset.)
fat. (gaar ind i Huset.)
5te Scene.
Hemming (i Huset.) Olaf. Derpaa
Ingeborg.
Ingeborg.
Ingeborg
:– Olaf Liliekrans!
Olaf
:– Ingeborg!
(stikker ubemærket Hovedet ud af
Døren og faar Øie paa Olaf.)
(Han trækker sig iilsomt tilbage.)
Døren og faar Øie paa Olaf.)
8de Scene.
Olaf. Alfhild. Arne. Fru Kirsten.
Karle. Piger. Følget.
Karle. Piger. Følget.
Arne
.Ere I med paa det?
Karlene
.Ja, ja!
9de Scene
De Forrige. Ingeborg. Hemming.
borg.)
Arne
.– med Sadel og Bidsel?
Ak, Hr: Arne!
Arne
.– være godt dermed.
(og Ingeborg.)
O Tak, Tak!
10de Scene.
De Forrige. Thorgjerd.
Faksimile
Thorgjerd
.– folksomt i Dalen idag!
(og de Andre.)
Thorgjerd Spillemand!
Alfhild
.Min Fader!
(og de Andre:)
Hendes Fader!
Faksimile
